Udsikter fra Ulriken - Udsikter fra Ulriken

Já
Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde;
Sorgen Forgik mig pa Ulrikens Top.
Tænkte paa Bauner, om de skulde Brænde,
og byde Mandskab mot Fienden op;
følede Freden, blev glad i min Aand,
o greb do min Cithar med legende Haand.
II
Værdige, gamle, graaskallede Bierge,
Já, omgierde min Fædrene-Bye,
Já, som saa mangen en Torden afværge,
og sønderbryde electriske Skye!
Yndig er dalen, I hegne mig ind,
a Foraar a Dalen oplive mit Sind.
III
Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens løvkronede Buer,
derunder prydede Skiønne at gaae,
deromkring Markens dens festlige Dragt,
det Guld i det Grønne den blomstrende Pragt!
IV
Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
lyžařské středisko Naturen, Fortrin vil trette
med selve Nyegaard, som prunker med Flid,
der løb fra Svartedig skummende Aae,
der saae jeg Møllehiul flittig v gaae.
PROTI
Bedre frem, Bergen, det Handelens Sæde,
strækkende Arme om seilbare Vaag.
Derhen høifarmede Jægter med Glæde
rezavě hver Sommer til dobbelte Tog;
derfra gaae Skibe saa vide om Land;
der kiøber, der sælger, der handler hver Mand.
VI
Der seer jeg Skoven af ​​Masterne høie,
handlende Stuers bredvaiende Vlajka;
Vippebom seer jeg sig flittig ve společnosti bøie,
flittig ve společnosti hæve. - Tagenternes Struska
paa dette Handels-Claveer gav Musik,
og Vare af Skuderne dandsende gik.
VII
Nu tog jeg Vand af den springende Kilde.
herudaf Oldtidens Kiempeslægt drak.
Naar de lykønske sit Fædreland vilde,
Sverdet af Skeden tillige de trak.
Vee! den, saa sang de, saa synger jeg og,
den Nidding, som Sverd imot Fødeland drog.
VIII
Freden, o! Bergene! din Rede beskierme,
Sommeren krone hver Ager med Brød!
Ilden og Sverdet dig aldrig fornærme,
Havet dig aapne sit frugtbare Skiød!
Da mellem Biergene syv skal du staae,
naybaget Kiøbstad i Luften maa gaae.
IX
Jeg drak den Skaal, som mig Ulriken skienkte,
drikker den samme, já, mám Viina!
Hver, som oprigtig mod Fødeby tænkte;
Lod denne Munterheds Skaal være sin.
Drženo pro vort Bergen, pro Fødeland Drženo!
Gid alting maa blomstre fra Fiere til Fiel

Já
Drží můj nově naladěný sitar v mých rukou;
veškerý můj zármutek mě nechal na vrcholu Ulrikenu.
Myšlenka na majáky, pokud by byly rozsvíceny,
a proti nepřátelům rozkázat pochodující muže.
Cítil na mě klid, radoval se v mém duchu,
a hravými rukama se natáhl k mému sitaru.